Etablering af “Verdens største filmoplevelse”

Howico er i fuldt sving med etableringen af en helt ny IMAX-biograf, og arbejdet skrider frem som planlagt.

I december åbner Cinemaxx det, som mange kalder verdens største filmoplevelse: En IMAX-biograf.
Med Jyllands største lærred på over 200 kvadratmeter, særlige projektorer og specialdesignet lyd kommer biografgængerne til at føle, at de er en del af filmen, når James Bond jagter forbrydere, eller Jack Sparrow hejser piratflaget og drager til søs.

Når en film bliver præsenteret i IMAX, er der reelt tale om en helt anden film, end den man normalt ser. Dels er filmens billed- og lydside opgraderet gennem en særlig DMR® process (Digital Re-Mastering), dels oplever man filmen i et specialdesignet og særligt tilpasset visningsmiljø. Det er med andre ord ikke kun én ting, der skaber oplevelsen, men en sammensmeltning af alle elementer. EN OPLEVELSE UDOVER DET SÆDVANLIGE!

Howico er blandt andet med til at opføre tribunen, hvor det nye IMAX-auditorium får 417 luksussæder.
Entreprisen udføres for Jensen Byg, Randers ApS.

(Klik på billedet øverst, for at se det i fuld størrelse.)

Kilde: Cinemaxx

Opmuring af vægge i 26 lejligheder

Howico har netop indgået aftale, om opmuring af porebetonvægge i 26 lejligheder på Nørrebro, som fagentreprise. Opgaven udføres for totalentreprenøren H. Skjøde Knudsen A/S.

Byggeriet omfatter opførelse af karrébebyggelse på 5 etager + udnyttet tagetage bestående af 26 lejligheder med til altaner eller franske altager. De 26 lejligheder er fordelt på 2 opgange. Det gennemgående materiale på gadefacaden er teglsten. Naboejendommenes karakteristiske træk som markering af stueetagen, gesimsbånd, trapper og kviste videreføres i den nye bygning. Taget udføres som Københavnertag med skiffer og pap.

Under bygningen samt under fortov/brandredningsareal udføres der parkeringskælder.

Stor opgave venter i Rødovres nye bydel

Howico har indgået aftale om montering af 4800 m2 porebeton i Rødovres nye bydel, Irmabyen.
Irmabyen er en ny bydel på Irma-koncernens gamle domicilområde i Rødovre, med det ikoniske kaffetårn som vartegn.
Der skal bygges ca. 1.000 nye boliger på 135.000 kvadratmeter, og når IrmaByen er fuldt udbygget om få år, vil Rødovres nye bydel huse ca. 3.000 glade mennesker.

Renovering af industribadeværelser

Howico har indgået aftale om renovering af to større industribadeværelser.
Opgaven er en totalentreprise og opgavens omfang er som følger:

  • Nedtagning af eksisterende lofter, belægninger samt diverse sanitet.
  • Flytning af eksisterende el-tavle.
  • Udskæring af nyt dørhul samt nedtagning af væg.
  • Opmuring af porebetonvæg.
  • Installation af brusekabine og ny sanitet.
  • Opsætning af nyt loft med tilhørende spots
  • Malerarbejde (alle lodrette flader samt epoxy på gulv)
  • Udbedring af diverse rørskader

 

 

Howico opfører 14 rækkehuse i Ballerup

Howico har indgået aftale om hovedentreprise, på opførelsen af 14 rækkehuse i Ballerup. Hovedentreprisen indeholder følgende fagentrepriser:

  • Montage af porebeton
  • Malerarbejde
  • Tømrer-/snedkerarbejde
  • Tagdækning
  • Blikarbejde

Her er det porebetonen fra H+H, der er blevet gjort klar til montering.